Jeg har igen hul i kalenderen Book et kald
Marketing generelt

CRO – Conversion Rate Optimization

Micky Weis· · 2 min læsetid
google analytics 4

Jeg har i min digitale ordbog ganske kort berørt begrebet konverteringsrate, og jeg tænkte, at jeg i dette indlæg vil gå et spadestik dybere og sætte fokus på konverteringsoptimering – eller på engelsk Conversion Rate Optimization også kendt som “CRO”.

Hvad er Conversion Rate Optimization?

Konverteringsoptimering er, som navnet antyder, en optimeringsproces, der skal til for at forbedre et websteds eller en annonces performance med det endelige mål om at optimere konverteringsraten.

Konverteringsraten beskriver den procentandel af brugere, der konverterer eller udfører en ønsket handling på en hjemmeside, en kampagne, en annonce etc.

Dette kunne eksempelvis være købet af et produkt, at skrive sig op til et nyhedsbrev, downloade en app eller noget helt fjerde.

Jeg anbefaler her at opstille en række KPI’er, der beskriver hvilke konkrete målsætninger, du har for de besøgende.

Disse KPI’er vil i sidste ende guide din optimeringsproces i forbindelse med analyse og evaluering af dine indsatser.

For at optimere konverteringsraten kigger man eksempelvis på, hvorledes den allerede eksisterende trafik til en hjemmeside kan optimeres, således at flere besøgende ender med at konvertere.

Det handler i bund og grund om at optimere de besøgendes kunderejse og sørge for, at de ud fra din hjemmesides opbygning helt automatisk og intuitivt bliver ledt hen til den handling, du ønsker, de skal udføre.

Sådan optimeres konverteringsraten

Der findes en række metoder, der kan anvendes for at optimere konverteringsraten fx:

  • Optimer indholdet på din hjemmeside, således at de besøgende bliver overbevist om at skride til handling.
  • Call-to-action bør fremgå tydeligt og have en overbevisende effekt for de besøgende.
  • Sørg for at din hjemmeside er nem at navigere rundt i for at undgå eventuelle barrierer for konvertering og for at optimere den generelle brugeroplevelse.

I dit optimeringsarbejde vil der formentlig være anledning til at teste forskellige versioner af din hjemmeside, kampagne eller annonce af.

Det kan her være særligt fordelagtigt at anvende A/B splittesting, der giver dig overblik over, hvilke elementer i de enkelte versioner, der giver anledning til flest konverteringer.

OBS: CRO bør ikke anskues som en engangsprocedure. Der er i stedet tale om en kontinuerlig proces, der med jævne mellemrum kræver analyse og test for at sikre en så optimal performance som muligt.
Micky Weis

Micky Weis

Freelance ekstern CMO · 17 år i digital marketing · København

Micky Weis er en af Danmarks mest erfarne digitale marketingeksperter med næsten 17 års erfaring. Han arbejder som fractional CMO og specialiserer sig i SEO, organisk vækst, AI i marketing, affiliate og kommerciel strategi. Han har arbejdet med brands som Hummel, Matas, Tattoodo og Firtal, og driver i dag sin egen praksis, Weisio, fra København.

Svarer typisk inden for 24 timer

Skal jeg kigge på jeres?

Skriv hvad I sidder med. Så får I et ærligt svar — også hvis svaret er at I ikke har brug for mig.

  • Ingen pitchDu får et svar, ikke et salgsmøde.
  • Ingen bindingMåned til måned, hvis vi går videre.
  • Direkte til migIngen kontochef imellem.
Følg med på LinkedIn