HTTP status codes

I dag dykker vi ned i de såkaldte HTTP status codes og tager et kig på, hvorfor de har betydning for brugernes oplevelse af en hjemmeside.

I langt de fleste tilfælde vil disse koder ikke være synlige for brugerne, når de anmoder om at blive præsenteret for en hjemmeside.

Om ikke andet kan de fortælle hjemmesideejeren en hel del om, hvor der er behov for optimering af et website.

Lad os komme i gang!

Hvad betyder status codes?

Hver gang vi klikker os ind på en hjemmeside, sender vi automatisk en anmodning til webserveren om at få vist et website.

I behandlingen af denne anmodning vil serveren sende en såkaldt HTTP status code tilbage til din browser, der fortæller, om behandlingen var succesfuld eller ej.

I langt de fleste tilfælde vil man som bruger ikke blive præsenteret for disse status codes, men for en websiteejer er disse koder essentielle at holde øje med for at vedligeholde en hjemmeside og rette op på eventuelle fejl.

Oftest bliver man som bruger kun præsenteret for HTTP status codes såfremt anmodningen om at få vist et website ikke er lykkedes.

Her vil der typisk komme en kode og forklaring frem som ”404 – error, page does not exist / page not found”

Har opsætning af URL-adresser også fanget din interesse? Læs mere i mit indlæg her.

Hvilke typer HTTP status codes er der?

Status code 404 er dog bestemt ikke den eneste type kode, der findes.

Ved enhver anmodning om at få vist et website vil der være en lang række af udfald, hvoraf de fleste vil være succesfulde og vise hjemmesiden korrekt eller blot omdirigere brugeren til den rigtige side.

Der findes i alt 5 grupper af HTTP status codes, som alle har hver deres betydning, og som er essentielle at kende til som websiteejer.

De 5 grupper ser ud som følgende:

• 100 – anmodningen er under behandling.
• 200 – succesfuld anmodning.
• 300 – anmodningen omdirigeres til den korrekte side.
• 400 – fejl i anmodningen.
• 500 – serverfejl.

Hver af disse grupper vil have en lang række af mere specifikke svar fra serveren.

Blandt de mest almindelige er den førnævnte ‘404′, men du har måske også set “401 Authorization required” eller “502 Bad gateway”.

Listen for hver af grupperne er lang, og vi kommer ikke til at gennemgå dem alle i dette indlæg.

Det vigtigste at forstå ved de forskellige typer af koder er deres overordnede betydning, samt hvad du kan gøre for at udbedre fejlen.

Brug HTTP status codes til optimering af din hjemmeside

I dit SEO arbejde med din hjemmeside er det vigtigt, at du har for øje, om brugerne kan tilgå din hjemmeside korrekt.

Ved HTTP status code grupper som ’400’ eller ’500’ vil det fx ikke være muligt for Googles webcrawlere at indeksere din hjemmeside.

Det vil i stedet give Google en indikation af, at din hjemmeside ikke er af høj kvalitet og dermed ikke bør have en høj rangering blandt søgeresultaterne.

Her er sider, der er forsynet med 100– eller 200 koder klart at foretrække, da de ikke har noget negativt at sige ift. indekseringen.

300-gruppen kan derimod være en anelse mere besværlig, da en hjemmeside med en midlertidig omdirigering kendetegnet ved koden ‘302′ ikke opnår fordelen ved en højere rangering via backlinks, du har opsat gennem din linkbuilding.

Her kan du med fordel anvende Google Search Console for at tjekke HTTP status codes for din hjemmeside og dine undersider.

Du vil her få et overblik over, hvordan Google crawler og indekserer dine sider, og om der i denne proces er opstået fejl, samt hvordan du retter op på disse.

Hvilke andre værktøjer bruger jeg dagligt i mit SEO-arbejde? Få svaret i mit indlæg her.