Hvad er de-influencing?

Vi er efterhånden alle blevet godt bekendte med influencer genren; at blive påvirket til købet af et nyt trendy produkt, prøve en ny opskrift, følge en fitness rutine og meget mere. Men har du hørt om de-influencing før?

Hvor kommer de-influencing fra?

Influencing har egentlig altid eksisteret, hvis man tænker nærmere over det. Som mennesker har vi siden tidernes morgen haft behov for at finde de stemmer i samfundet, der kunne skabe genklang og sige god for nyopståede tendenser.

Se bare på, hvordan vi har sat historiske figurer på piedestaler, blot fordi vi har fundet troværdighed i disse. Med fremkomsten af massemedierne og senere de digitale medier, er der er i dag grobund for at anskue influencers status i samfundet på samme måde.

Selvsamme influencers, der har troværdigheden til at skubbe os i én retning henimod et nyt produkt, har som en naturlig følge også autoriteten til at skubbe os i den anden retning; altså væk fra et produkt.

Nysgerrig på influencer marketing? Læs mere i mit indlæg her.

Et kritisk perspektiv på tidens tendenser

Dette kalder man de-influencing og er en tendens, der har taget særlig fart siden den stormende popularitet af TikTok.

Faktisk eksisterer der også et hashtag #deinfluencing der er med til at sikre, at brugerne ved, hvad de går ind til, når de klikker sig ind på en video på TikTok eller et post på Instagram. Der vil her være tale om et kritisk perspektiv på et produkt, et mærke eller en trend, som måske har opnået massiv succes blandt andre influencers.

Det kan i sidste ende sammenlignes lidt med en dårlig anmeldelse på TrustPilot, der fraråder alle andre forbrugere at investere i et produkt eller en ydelse.

Fokus på troværdighed

De-influencing kan anskues som en modtendens til de mange stemmer på de sociale medier, der tilsyneladende ikke har noget problem med at snakke højt og helligt om produkter, som ikke holder, hvad de lover.

Det er altså med andre ord på baggrund af en mangel på troværdighed på de sociale medier, at mange influencere tager kampen op imod tendensen til at kommercialisere falske løfter for egen vindings skyld.

Læs mere om troværdighed og social proof i mit indlæg her.

Slut med overforbrug

Derudover ser man også tendenser inden for de-influencing genren, der promoverer en mindre forbrugerorienteret livsstil. Der er her fokus på at købe mindre og se værdien i de ting, man allerede er i besiddelse af.

Man vil for eksempel aldrig finde en såkaldt de-influencer eller content under hashtagget #deinfluencing, der gladeligt promoverer shopping platformen TEMU, der, som mange andre platforme, er blevet kritiseret for deres negative indflydelse på forbrugerkulturen med en overproduktion af billige produkter, der sidenhen forurener miljøet i stor stil.

I stedet søger denne de-influencing tendens at styre brugerne på de sociale medier væk fra en kultur, der er bygget op omkring det evige køb af nye produkter uden omtanke for, hvilken indflydelse det har for miljøet og ej heller for vores mentale velvære.

Fremtiden for de-influencing?

De-influencing er en relativt ny genre på de sociale medier men med stort potentiale for at vokse. Vi bliver generelt mere og mere bevidste om, hvilken indflydelse vores forbrug har for planeten og vi bliver bedre til at gennemskue hvilke produkter og tendenser der rent faktisk er til gavn for os.

Ikke desto mindre er der i høj grad behov for et bæredygtigt præg på de sociale medier og promoveringen af nye produkter. Jeg kan kun forestille mig, at de-influencing bliver en stadig større tendens og at flere forbrugere ønsker at blive skubbet i en mere bæredygtig retning end det vi hidtil har oplevet.

Hvad er bæredygtig markedsføring? Læs mere i mit indlæg her.