Jeg har igen hul i kalenderen Book et kald
Marketing generelt

Hvad er TikTok?

Micky Weis· · 3 min læsetid
topbanner mw finish

TikTok er verdens hurtigst voksende sociale netværk med mere end 500 millioner aktive brugere og mere end 80 millioner downloads bare i USA. Det er en app, hvor du kan dele korte videoer på 15 sekunder.

Tilbage i 2018 blev appen Musica.ly købt, og TikTok overtog de 100 millioner brugere, der brugte Musica.ly. På TikTok er der ofte korte videoer, hvor brugerne mimer eller danser til musik.

Men det er også blevet en populær platform at markedsføre sig på specielt for D2C-virksomheder. Eksempelvis har fitness-brandet Gymshark mere end 2 millioner følgere på deres kanal.

Hvorfor er den blevet så populær?

Det er et spørgsmål, jeg får igen og igen, når vi taler om TikTok. Hvorfor pokker er den blevet så populær?

Hvis ikke du selv er aktiv bruger, kan det virke som en overfladisk app. Men TikTok bruger nogle meget “snedige” greb til at fastholde brugerne. Eksempelvis starter den næste video automatisk i dit “feed”. På den måde skal du ikke selv foretage et aktivt valg for at se næste video.

Dertil er algoritmen ofte meget god til at finde relevante videoer, der får dig til at blive hængende meget længere tid, end du først havde regnet med.

Endeligt er det meget nemt selv at lave indhold og publicere det.

Hvem er det, der bruger TikTok?

Selvom kernemålgruppen er unge mennesker under 17 år, ser vi både store brands, influencers og kendisser som Jimmy Fallon, Lizzo og Ariana Grande bruge appen som en fast del af deres hverdag.

Det er altså ikke kun en app for de unge. Som markedsføringsplatform er det et af de mest interessante steder at kigge hen disse dage.

Hvordan downloader jeg TikTok?

Du downloader TikTok ved at gå ind på enten Google Play eller App Store og trykke download. Derefter hentes appen ned på din telefon, og du skal oprette en bruger. Kort efter er du i gang – og du kan lave din første video.

Burde min virksomhed bruge TikTok?

Det her spørgsmål er meget aktuelt. Men svaret er mere eller mindre indlysende.

Burde din virksomhed bruge verdens hurtigst voksende sociale medie?

Hvis du er klar på at engagere dig med video-markedsføring og har en D2C-virksomhed, så JA. Her er en kæmpe mulighed for at hoppe med på en bølge, der ikke lader til at skylle væk lige foreløbigt.

Micky Weis

Micky Weis

Freelance ekstern CMO · 17 år i digital marketing · København

Micky Weis er en af Danmarks mest erfarne digitale marketingeksperter med næsten 17 års erfaring. Han arbejder som fractional CMO og specialiserer sig i SEO, organisk vækst, AI i marketing, affiliate og kommerciel strategi. Han har arbejdet med brands som Hummel, Matas, Tattoodo og Firtal, og driver i dag sin egen praksis, Weisio, fra København.

1 kommentar

  1. Jeg er ny her på tik tok men kan slet ikke finde ud af hvordan det oprigtig fungere jeg skal ha 1000 følgere før jeg kan snakke med andre forstår ikke rigtig hvad jeg skal gøre for på min profil står der følgere 2 steder. Og på den står der lidt over 100 og på den anden står der 85 jeg aner ikke hvordan jeg gør det. Jeg vil meget gerne be om hjælp til dette

Svarer typisk inden for 24 timer

Skal jeg kigge på jeres?

Skriv hvad I sidder med. Så får I et ærligt svar — også hvis svaret er at I ikke har brug for mig.

  • Ingen pitchDu får et svar, ikke et salgsmøde.
  • Ingen bindingMåned til måned, hvis vi går videre.
  • Direkte til migIngen kontochef imellem.
Følg med på LinkedIn