Jeg har igen hul i kalenderen Book et kald
Marketing generelt

Positioneringskort

Micky Weis· · 3 min læsetid
topbanner flat 2

Hvad er positioneringskort, og hvad kan de helt konkret bruges til? Dette kigger vi nærmere på i følgende indlæg!

Hvad er positioneringskort?

Alle virksomheder og brands vil have en eller anden form for position i forbrugernes bevidsthed i forhold til identitet og værdi.

Når forbrugerne skal vælge, hvilken virksomhed at gå til for at købe bestemte produkter eller ydelser, vil de således gå ud fra den position som deres bevidsthed har tillagt den pågældende virksomhed.

Forbrugerne har dog ikke kun én virksomhed i deres bevidsthed, men flere ad gangen. Der vil dermed være tale om en konstant underbevidst sammenligning af brands og deres individuelle værdier.

Der er med andre ord tale om værdi- og identitetspositioner for en virksomhed i relation til andre virksomheder.

I denne sammenhæng kan positioneringskort anvendes som en evaluering eller analyse af, hvor en virksomhed står, og for fremtiden kommer til at stå i forhold til identitet og værdi i kundernes bevidsthed.

Formålet med analysen er at skabe netop den identitet, som virksomheden ønsker for sig selv i forbrugernes bevidsthed.

Dette vil nemlig ultimativt være med til at sikre større synlighed omkring virksomheden og vil være essentiel for at udvikle markedsføringsstrategier, der rammer målgruppen bedst.

Interesseret i flere analyser, der bidrager til en mere målrettet markedsføring? Så læs endelig mit indlæg omkring AIDA modellen her.

Positioneringskort – sådan er de bygget op

Positioneringskort kommer til udtryk som et klassisk koordinatsystem med henholdsvis en X- og en Y-akse.

For hver af akserne står det virksomheden frit for, hvilke elementer der skal indgå.

Blandt de elementer der oftest indgår, er pris og kvalitet. Det vil sige, at virksomheden her kan evaluere sin position i forhold til andre virksomheder på netop disse parametre – altså i forhold til prisklasse og kvalitet.

Positioneringskort

Når det kommer til at udvælge, hvilke parametre der skal indgå, er det vigtigt at have øje for, hvad der differentierer virksomheden og brandet fra andre brands.

Eksempler på andre parametre, der kunne indgå i et positioneringskort kunne være:

  • Det generelle serviceniveau – bliver målgruppen mødt af et højt serviceniveau?
  • Bæredygtighed – bliver virksomhedens agenda for bæredygtighed opfattet på samme måde af målgruppen?
  • Målgruppens demografi – stemmer virksomhedens segmentering overens med målgruppens opfattelse?

Hvorfor anvende positioneringskort?

Først og fremmest er en analyse af en virksomheds position på markedet en oplagt mulighed for at stille sig kritisk over for virksomhedens identitet og de anvendte markedsføringsstrategier.

At tage et kig på, hvordan målgruppen opfatter virksomheden vil åbne op for væsentlige informationer, der kan bidrage til at indsnævre markedsføringen og gøre den endnu mere relevant for forbrugerne.

Blandt de mest anerkendte analysemodeller til markedsføring finder man de 4 p’er. Læs mere om denne i mit indlæg her.

Der vil nemlig her være anledning til at evaluere, dels hvordan målgruppen opfatter virksomheden, og dels hvordan virksomheden selv ønsker at opfattes.

På baggrund af dette kan virksomheden anvende positioneringskort til dels at kortlægge deres nuværende position og dels tage et kig på, hvordan virksomheden ønsker at positionere sig selv for fremtiden.

Her bør virksomheden spørge sig selv, hvilke parametre der er mest relevante for dem og for at skabe den opfattelse, de ønsker, via de rette brandingstrategier.

Micky Weis

Micky Weis

Freelance ekstern CMO · 17 år i digital marketing · København

Micky Weis er en af Danmarks mest erfarne digitale marketingeksperter med næsten 17 års erfaring. Han arbejder som fractional CMO og specialiserer sig i SEO, organisk vækst, AI i marketing, affiliate og kommerciel strategi. Han har arbejdet med brands som Hummel, Matas, Tattoodo og Firtal, og driver i dag sin egen praksis, Weisio, fra København.

Svarer typisk inden for 24 timer

Skal jeg kigge på jeres?

Skriv hvad I sidder med. Så får I et ærligt svar — også hvis svaret er at I ikke har brug for mig.

  • Ingen pitchDu får et svar, ikke et salgsmøde.
  • Ingen bindingMåned til måned, hvis vi går videre.
  • Direkte til migIngen kontochef imellem.
Følg med på LinkedIn