Sitemapping – hvad betyder det?

Måske har du hørt om sitemaps før, men kender du til processen, der går forud for disse kort over dit website?

Jeg har i tidligere indlæg beskrevet, hvad et sitemap i generelle træk er for en størrelse, samt for hvem et sådan kort vil være til gavn for.

I følgende skriv vil jeg dog gå et spadestik dybere og tage et kig på processen bag sitemaps.

I denne proces finder man typisk tre overordnede former for sitemapping, der ligger til grund for kortlægningen over et websites undersider og generelle organisering, som vi dykker ned i herunder.

Visuel sitemap

Før end at man kan komme i gang med de mere tekniske sitemaps, som vi nok skal komme til, er man nødt til at have dannet sig et overblik over sin hjemmeside.

Et helt simpelt visuelt sitemap, der ofte kommer til udtryk som et større flowdiagram, vil give overblik over, hvordan en hjemmeside er opbygget, hvilke sider der er forbundet til hinanden etc.

Er der tale om et flowdiagram, der indeholder et stort antal undersider, vil det være fordelagtigt herefter at påbegynde HTML sitemapping processen.

HTML sitemap

Et HTML sitemap refererer til den organisering af en hjemmesides undersider, der præsenteres for brugerne, der klikker sig ind på dit website.

Et eksempel på dette finder du her på siden, hvor jeg for overskuelighedens skyld har inddelt mine egne blogindlæg efter kategorier.

For dig som bruger betyder det, at du ikke behøver at scrolle ALLE indlæg igennem, før du finder den, du rent faktisk havde interesse i at læse fra starten af.

Det samme vil gøre sig gældende for webshops, der forhandler produkter fra flere forskellige kategorier. Her er det vigtigt at brugerne nemt kan navigere rundt i de forskellige kategorier og finde lige præcis det, de kom efter.

XML-sitemap

Hele fidusen i sitemaps fra et SEO-perspektiv er, at din hjemmeside indekseres korrekt af Googles crawlers, for at denne i sidste ende vil opnå en fordelagtig plads i blandt søgemaskinens søgeresultater.

For at Google kan crawle din hjemmeside korrekt er det nødvendigt, at den har et XML-sitemap til rådighed. Med andre ord en kode, der beskriver hvilke undersider dit website består af.

Et XML-sitemap vil også kunne inkorporere information omkring, hvilke sider der jævnligt opdateres, hvilke sider der ikke skal indekseres, samt hvilke undersider, der har højere værdi end andre.

Flere CMS-systemer tilbyder at oprette et XML-sitemap over din hjemmeside, som sidenhen kan oploades til Google Search Console.

Blandt disse CMS-systemer finder man eksempelvis WordPress, der tilbyder flere forskellige sitemap-funktioner via deres udbud af plugins.