Jeg har igen hul i kalenderen Book et kald
Marketing generelt

STP-modellen

Micky Weis· · 4 min læsetid
personalisering marketing

STP-modellen står for segmentation, targeting og positioning og er en model, der har til hensigt at gøre dine kommunikationsinitiativer mere målrettede og relevante for dine målgruppe.

Dette gøres først via en segmenteringsproces, der vil blive efterfulgt af en opdeling af relevante målgrupper for slutteligt at positionere produktet, så det fænger interessen for de givne målgrupper.

Lad os tage et nærmere kig på STP-modellen herunder.

Hvad er STP-modellen?

STP-modellen anvendes til at målrette personlige budskaber mod specifikke målgrupper, for at din målgruppe finder dig relevant og således vil være mere tilbøjelige til at konvertere.

Derudover vil der ved hjælp af STP-modellen også være tale om en optimering af dine markedsføringsressourcer, da der udelukkende bliver fokuseret på de allermest relevante målgrupper og de kanaler, de befinder sig på.

STP modellen

Segmentering

Når man snakker om segmentering, menes der her en opdeling af markedet i mindre målgrupper eller segmenter, der har potentiale for at anvende det produkt eller den service, som din virksomhed tilbyder.

Segmenteringen bør her ske i henhold til specifikke egenskaber, som eksempelvis geografi, demografi, forbrugeradfærd etc.

Læs mere om segmentering i mit indlæg om personalisering og segmentering her.

Targeting

For fasen targeting er det tid til at kigge nærmere på de segmenter, der blev dannet tidligere og udvælge de grupper, der er værd at forfølge og skabe målrettede annoncer til.

Her er det værd at tage et kig på størrelsen for dine målgrupper, hvilke fordele der er ved at målrette kampagner til disse grupper, og om de i det hele taget kan vise sig at være rentable.

Positionering

Med en klar definition af, hvem målgruppen er, er det tid til at vurdere, hvilken position på markedet din virksomhed vil arbejde hen imod.

Positioneringen vil altid være i forhold til dine konkurrenter samt forbrugernes perception af dit og de andre mærker.

Dette vil således indebære en konkurrent analyse, der ligeledes giver dig mulighed for at tage et kig på dit værdiforslag samt hvorledes du vil kommunikere dette ud til målgruppen.

Det kan her være en fordel at tage et blik på virksomhedens SWOT-analyse, for at overskueliggøre, hvilke interne styrker og svagheder samt udefrakommende trusler og muligheder, der kan være med til at påvirke denne positionering.

Du kan skabe overblik over, hvordan du vil positionere dig selv via et positioneringskort. Dette kan du læse mere om mit indlæg her.

Positioneringen er fundet: Hvad så nu?

Med en nøje udvalgt positionering er det tid til at tage et kig på, hvordan du kan styrke denne position over for både konkurrenter og forbrugere.

Det vil her være nødvendigt at tage et kig på dit produkt eller mærkes marketingmix; med andre ord de fire p’er.

Her bør det vurderes, hvorledes et produkt repræsenterer virksomhedens ønskede positionering i forhold til kvalitet, design, funktioner etc.

Det samme gælder for prissætningen, der gerne skal afspejle den kvalitet, som kunderne køber sig ind på, samt placeringen for dit produkt, der gerne skal være tilgængelig på de kanaler, din målgruppe befinder sig på.

Sidst men ikke mindst bør promotionsinitiativerne tage højde for, hvordan budskabet om dit produkt kan nå målgruppen.

I det klassiske marketing mix er der med tiden blevet tilføjet et par p’er, der gør mixet endnu mere relevant for særligt servicevirksomheder. Du kan læse meget mere om de 7 p’er i mit indlæg her.

Micky Weis

Micky Weis

Freelance ekstern CMO · 17 år i digital marketing · København

Micky Weis er en af Danmarks mest erfarne digitale marketingeksperter med næsten 17 års erfaring. Han arbejder som fractional CMO og specialiserer sig i SEO, organisk vækst, AI i marketing, affiliate og kommerciel strategi. Han har arbejdet med brands som Hummel, Matas, Tattoodo og Firtal, og driver i dag sin egen praksis, Weisio, fra København.

Svarer typisk inden for 24 timer

Skal jeg kigge på jeres?

Skriv hvad I sidder med. Så får I et ærligt svar — også hvis svaret er at I ikke har brug for mig.

  • Ingen pitchDu får et svar, ikke et salgsmøde.
  • Ingen bindingMåned til måned, hvis vi går videre.
  • Direkte til migIngen kontochef imellem.
Følg med på LinkedIn